Sorg, tab og traumer

Hvad er sorg?

Sorg er en naturlig reaktion på at miste noget eller nogen, der har haft betydning. Sorg forbindes ofte med dødsfald, men kan også opstå ved mange andre former for tab: skilsmisse, sygdom, tab af arbejdsevne, tab af tryghed, ufrivillig barnløshed, tab af relationer, tab af identitet eller store livsforandringer.

Sorg er ikke en sygdom i sig selv. Det er en menneskelig reaktion på tab. Den kan være smertefuld, overvældende og langvarig, men den er ikke nødvendigvis behandlingskrævende. Sundhed.dk beskriver sorg som den normale reaktion på at miste noget betydningsfuldt, og sorgreaktionen kan rumme både fysiske, følelsesmæssige, kognitive, sociale og eksistentielle reaktioner.  

Sorg kan dog udvikle sig til en mere fastlåst eller kompliceret reaktion, hvor personen ikke gradvist får mere bevægelighed, funktion eller kontakt med livet igen. I nogle tilfælde hænger sorg også sammen med traumer, især hvis tabet skete pludseligt, voldsomt, uventet eller under særligt belastende omstændigheder.

Sorg, tab og traumer – hvad er forskellen?

Sorg, tab og traumer kan overlappe, men de er ikke det samme.

Sorg handler om reaktionen på at miste noget betydningsfuldt. Det kan være et menneske, en relation, en rolle, en fremtid, en kropslig funktion, et arbejde eller en oplevelse af tryghed.

Tab er selve det, der er mistet. Nogle tab er synlige for omgivelserne, fx dødsfald eller skilsmisse. Andre tab er mere usynlige, fx tab af identitet efter sygdom, tab af frihed efter overgreb eller tab af tillid efter svigt.

Traumer handler om oplevelser, hvor personen har været udsat for eller vidne til voldsom fare, overgreb, død, trusler, alvorlig utryghed eller andre hændelser, som overstiger det, systemet kan bearbejde på almindelig vis.

Et dødsfald kan derfor både være sorg og traume, fx hvis det var voldsomt, uventet, selvforskyldt, skete under dramatiske omstændigheder, eller hvis personen var vidne til hændelsen.

Almindelige sorgreaktioner

Sorg kan påvirke hele mennesket. Den kan mærkes i tanker, følelser, krop, relationer og eksistentiel orientering.

Almindelige sorgreaktioner kan være:

• tristhed og savn
• gråd eller følelsesmæssig lammelse
• vrede, skyld eller fortrydelse
• uro, angst eller rastløshed
• søvnproblemer
• appetitændringer
• koncentrationsbesvær
• træthed og nedsat energi
• længsel efter den mistede
• oplevelse af tomhed eller uvirkelighed
• social tilbagetrækning
• behov for at tale gentagne gange om tabet
• tanker om mening, retfærdighed og fremtid
• kropslige symptomer som trykken i brystet, kvalme eller spændinger

Sundhed.dk beskriver sorgreaktioner som psykiske reaktioner, hvor man kan føle tristhed, opgivenhed, angst og vrede, og hvor sorg også kan knytte sig til tab af fx arbejde, sundhed eller personlig tryghed efter vold og overgreb.  

Sorgens forløb

Sorg følger sjældent en fast rækkefølge. Den kommer ofte i bølger. Nogle dage kan man fungere nogenlunde, mens andre dage rammes man af stærkt savn, vrede, gråd eller tomhed.

Mange oplever, at sorgen ændrer karakter over tid. Den forsvinder ikke nødvendigvis, men den fylder ofte anderledes. Personen kan gradvist begynde at leve videre med tabet, uden at det betyder, at tabet er glemt eller mindre betydningsfuldt.

Det er almindeligt, at særlige datoer, højtider, steder, sange, dufte eller livsbegivenheder kan aktivere sorgen igen. Det betyder ikke nødvendigvis, at man er “tilbage ved start”. Det kan være en naturlig del af, at tabet fortsat har betydning.

Når sorg bliver fastlåst

For de fleste aftager den mest overvældende sorg gradvist, selvom savnet kan vare ved. Hos nogle bliver sorgen mere fastlåst. Personen kan opleve, at livet ikke bevæger sig videre, at længslen er konstant, eller at tabet fortsat dominerer hverdagen i en grad, der gør det svært at fungere.

Tegn på fastlåst eller kompliceret sorg kan være:

• vedvarende og intens længsel
• stærk optagethed af den mistede
• vanskeligheder med at acceptere tabet
• oplevelse af, at livet er meningsløst
• vedvarende skyld eller selvbebrejdelse
• undgåelse af alt, der minder om tabet
• manglende evne til at engagere sig i livet
• social isolation
• stærk bitterhed, vrede eller tomhed
• betydelig funktionsnedsættelse over tid

I ICD-11 findes diagnosen prolonged grief disorder, ofte oversat som forlænget sorglidelse eller sorgforstyrrelse. Den beskrives blandt andet ved vedvarende længsel efter eller optagethed af den afdøde samt betydelig følelsesmæssig smerte og funktionspåvirkning ud over det, der forventes i den kulturelle sammenhæng.  

Sorg eller depression?

Sorg og depression kan ligne hinanden. Begge kan give tristhed, søvnproblemer, nedsat energi, koncentrationsbesvær, appetitændringer og social tilbagetrækning.

Ved sorg er smerten ofte knyttet til tabet. Der kan stadig være øjeblikke med varme, kontakt, mening eller lindring, selvom savnet er stærkt. Ved depression er stemningslejet ofte mere gennemgribende påvirket, og personen kan have svært ved at føle glæde, håb eller interesse på tværs af situationer.

Sorg kan dog udvikle sig til depression, og depression kan opstå oven i sorg. Det er særligt vigtigt at søge hjælp, hvis der opstår vedvarende håbløshed, udtalt selvbebrejdelse, stærkt funktionstab, selvmordstanker eller oplevelse af ikke at kunne leve videre.

Sorg eller PTSD?

Sorg handler primært om tabet og savnet. PTSD handler primært om traumereaktioner efter en voldsom eller truende hændelse.

Ved PTSD kan der være:

• flashbacks
• mareridt
• stærke kropslige reaktioner ved påmindelser
• undgåelse af traumeminder
• konstant alarmberedskab
• irritabilitet
• søvnproblemer
• forskrækkelsesreaktioner
• følelsesmæssig nedlukning

Hvis et tab har været voldsomt, pludseligt eller traumatisk, kan personen både have sorg og PTSD-symptomer. Sundhed.dk beskriver PTSD som en ofte langvarig tilstand efter voldsomme, katastrofeagtige psykiske belastninger, hvor man blandt andet kan genopleve hændelsen, undgå påmindelser og være plaget af søvn-, koncentrations- og hukommelsesvanskeligheder.  

Behandlingen afhænger derfor af, om hovedproblemet er sorg, depression, PTSD, kompleks traumebelastning eller en kombination.

Traumatisk sorg

Traumatisk sorg kan opstå, når tabet samtidig er forbundet med chok, rædsel, hjælpeløshed eller voldsomme sanseindtryk. Det kan fx være ved selvmord, drab, ulykker, pludselig død, dødsfald hos børn, voldsom sygdomsproces eller hvis man selv var til stede under hændelsen.

Ved traumatisk sorg kan personen være fanget mellem savnet efter den mistede og de traumatiske billeder eller kropslige reaktioner forbundet med dødsfaldet. Det kan gøre det svært at mindes personen uden samtidig at blive overvældet af hændelsen.

Typiske tegn kan være:

• påtrængende billeder fra dødsfaldet
• flashbacks eller mareridt
• stærk skyldfølelse
• vrede mod sig selv, andre eller systemet
• undgåelse af minder, steder eller samtaler
• intens længsel og samtidig undgåelse
• oplevelse af uvirkelighed
• kropsligt alarmberedskab
• fastlåst optagethed af “hvad hvis”

Her kan der være behov for en behandling, der både rummer sorgarbejde og traumefokuseret behandling.

Usynlige tab

Ikke alle tab bliver anerkendt af omgivelserne. Nogle tab er usynlige, private eller svære at forklare. Det kan gøre sorgen mere ensom.

Usynlige tab kan være:

• tab af helbred
• tab af fertilitet
• tab af arbejdsevne
• tab af identitet efter sygdom eller ulykke
• tab af et forventet livsforløb
• tab af tryghed efter vold eller overgreb
• tab af relation uden formel afslutning
• tab forbundet med abort, ufrivillig barnløshed eller dødfødsel
• tab af familie eller netværk efter brud
• tab af tillid efter svigt

Når omgivelserne ikke forstår tabet, kan personen føle sig forkert, overdramatisk eller alene. Det kan forværre sorgen og gøre det sværere at søge støtte.

Sorg hos børn og unge

Børn og unge sørger også, men de viser det ofte anderledes end voksne. Sorg kan komme i korte bølger, hvor barnet skiftevis er ked af det, leger, bliver vredt eller virker upåvirket. Det betyder ikke, at barnet ikke sørger.

Hos børn og unge kan sorg vise sig som:

• søvnproblemer
• mavepine eller hovedpine
• separationsangst
• irritabilitet eller vrede
• skoleproblemer
• koncentrationsbesvær
• tristhed eller gråd
• skyldtanker
• tilbagetrækning
• ændret adfærd
• øget behov for tryghed og gentagelse
• spørgsmål om død, skyld og fremtid

Børn har brug for ærlig, alderssvarende information og voksne, der tør tale om det skete. Unge kan have behov for både familie, jævnaldrende og professionel støtte, især hvis sorgen påvirker skole, relationer, søvn eller livslyst.

Sorg hos voksne

Hos voksne kan sorg påvirke arbejde, parforhold, forældreskab, sociale relationer og kropslig funktion. Mange forsøger at fungere videre, fordi hverdagen kræver det, men oplever indeni savn, tomhed, skyld eller udmattelse.

Voksne kan også komme i konflikt mellem egne sorgreaktioner og andres forventninger. Omgivelserne kan forvente, at man hurtigt vender tilbage til normal funktion, mens sorgen stadig er stærk.

Sorg kan især blive belastende, hvis personen samtidig står med praktisk ansvar, børn, økonomi, arvesager, sygdom, konflikter eller manglende netværk.

Sorg efter selvmord

Sorg efter selvmord kan være særligt kompleks. Den kan rumme chok, skyld, skam, vrede, lettelse, forvirring, kærlighed og ubesvarede spørgsmål på samme tid.

Efterladte kan blive optaget af, om de burde have opdaget noget, gjort mere eller handlet anderledes. De kan også opleve stigma eller tavshed fra omgivelserne, fordi andre ikke ved, hvad de skal sige.

Sorg efter selvmord kræver ofte særlig nænsomhed. Det er vigtigt at skabe plads til både relationen, tabet, skyldfølelsen, de traumatiske elementer og de mange modstridende følelser.

Sorg efter sygdom

Når et menneske dør efter længere tids sygdom, kan sorgen begynde før dødsfaldet. Det kaldes nogle gange ventesorg. Man kan sørge over den gradvise forandring, tab af fælles fremtid, tab af roller og tab af den person, som sygdommen ændrer.

Efter dødsfaldet kan der både være sorg, udmattelse og nogle gange lettelse over, at lidelsen er slut. Lettelse er en almindelig reaktion og betyder ikke, at man elskede personen mindre.

Langvarige sygdomsforløb kan også være traumatiske for pårørende, især hvis de har været vidne til smerte, angst, svære beslutninger eller voldsomme hospitalsforløb.

Sorg og relationer

Sorg påvirker relationer. Nogle får et større behov for nærhed og støtte. Andre trækker sig, fordi de ikke kan rumme spørgsmål, råd eller andres reaktioner.

Sorg kan også skabe afstand, hvis mennesker sørger forskelligt. I en familie kan én have behov for at tale meget, mens en anden har behov for at holde sig i gang. Én kan græde åbent, mens en anden bliver praktisk eller tavs.

Forskellige sorgreaktioner betyder ikke nødvendigvis, at nogen sørger mere eller mindre. Det betyder ofte bare, at mennesker regulerer smerte forskelligt.

Sorg og kroppen

Sorg er også kropslig. Mange oplever træthed, spændinger, trykken i brystet, maveuro, kvalme, hovedpine, søvnproblemer, indre uro eller følelsen af at være fysisk tung.

Kroppen kan reagere stærkt på tab, fordi tilknytning og tryghed ikke kun er mentale fænomener. Når et vigtigt menneske eller en vigtig del af livet forsvinder, kan nervesystemet reagere med både alarm, protest, nedlukning og udmattelse.

Kropslige reaktioner ved sorg er almindelige, men ved vedvarende eller bekymrende symptomer bør man kontakte egen læge for at udelukke somatiske årsager.

Sorg, skyld og skam

Skyld og skam er almindelige ved sorg. Mange tænker på det, de sagde, ikke sagde, gjorde eller ikke gjorde. De kan blive optaget af sidste samtale, sidste besked, sidste besøg eller beslutninger omkring sygdom og død.

Skyld kan være reel, overdreven eller helt irrationel, men den føles ofte stærk. Skam kan opstå, hvis personen føler, at de sørger forkert, for meget, for lidt, for længe eller på en måde, andre ikke forstår.

I behandling kan det være vigtigt at arbejde nænsomt med skyld, ansvar, kærlighed, afmagt og de vilkår, personen faktisk stod i.

Sorg og eksistentielle reaktioner

Tab kan ryste grundlæggende antagelser om livet. Man kan miste troen på retfærdighed, mening, fremtid eller kontrol. Det kan føles som om verden ikke længere er den samme.

Eksistentielle sorgreaktioner kan handle om:

• hvorfor det skete
• hvad livet betyder nu
• hvordan man lever videre
• hvem man er uden det mistede
• om man tør knytte sig igen
• om verden kan føles tryg
• hvordan man bærer kærlighed og savn samtidig

Disse spørgsmål kan ikke altid løses hurtigt. De skal ofte bæres, undersøges og integreres over tid.

Sorg og andre psykiske vanskeligheder

Sorg kan optræde sammen med andre psykiske vanskeligheder. Det kan være:

• depression
• angst
• panikangst
• PTSD
• kompleks PTSD
• søvnproblemer
• misbrug
• selvskade
• OCD-lignende bekymringer
• ADHD eller autisme med øget overbelastning
• personlighedsmæssige vanskeligheder
• stress og udbrændthed

Nogle psykiske vanskeligheder bliver tydeligere efter et tab, fordi personens tidligere strategier ikke længere rækker. Andre får tilbagefald af tidligere angst, depression eller traumer.

Derfor bør en faglig vurdering både se på sorgen og på personens samlede psykiske og sociale situation.

Udredning og vurdering ved sorg, tab og traumer

En grundig vurdering bør ikke automatisk gøre sorg til sygdom. Det centrale er at forstå, hvad personen har mistet, hvordan reaktionen viser sig, hvor længe den har stået på, og hvordan funktionsniveauet er påvirket.

En vurdering kan typisk omfatte:

• klinisk samtale
• afdækning af tabets karakter og betydning
• vurdering af sorgreaktioner
• vurdering af funktion i hverdag, arbejde, skole og relationer
• afdækning af skyld, skam og selvbebrejdelse
• vurdering af søvn, energi og kropslige symptomer
• vurdering af traumatiske elementer ved tabet
• screening for depression, PTSD, angst eller misbrug ved behov
• vurdering af selvmordstanker og sikkerhed
• afdækning af netværk og støtte
• plan for behandling eller støtte

Det Nationale Sorgcenter fremhæver i forbindelse med kliniske retningslinjer betydningen af systematisk opsporing af risikofaktorer for komplicerede sorgreaktioner hos efterladte børn, unge, voksne og ældre.  

Behandling ved sorg

Almindelig sorg skal ikke nødvendigvis behandles. Mange har først og fremmest brug for tid, støtte, nærvær, praktisk hjælp og mulighed for at sørge på deres egen måde.

Professionel hjælp kan være relevant, hvis sorgen er meget intens, fastlåst, traumatisk, ensom eller forbundet med betydelig funktionsnedsættelse.

Behandling kan omfatte:

• støttende samtaler
• psykoedukation om sorgreaktioner
• hjælp til at forstå og rumme savn
• arbejde med skyld og selvbebrejdelse
• støtte til at genetablere hverdag og funktion
• hjælp til at bevare en meningsfuld relation til den mistede
• familie- eller pårørendesamtaler
• behandling af depression, angst eller PTSD ved behov
• traumefokuseret behandling ved traumatisk sorg

Målet er ikke at fjerne sorgen. Målet er at hjælpe personen med at leve videre med tabet på en måde, hvor sorgen ikke fuldstændig overtager livet.

Behandling ved traumatisk sorg

Ved traumatisk sorg er det ofte nødvendigt at arbejde både med sorg og traume. Hvis traumatiske billeder, flashbacks, skyld eller alarmberedskab fylder meget, kan personen have svært ved at komme i kontakt med minderne om relationen uden at blive overvældet af hændelsen.

Behandlingen kan derfor have fokus på:

• stabilisering og tryghed
• regulering af kropsligt alarmberedskab
• bearbejdning af traumatiske sanseindtryk
• arbejde med skyld, ansvar og afmagt
• gradvis kontakt med minder om den mistede
• reduktion af undgåelse
• genopbygning af hverdag, relationer og mening

NICE’s guideline for PTSD anbefaler traumefokuseret psykologisk behandling ved PTSD og dækker både vurdering, behandling og koordinering af indsatsen for børn, unge og voksne efter traumatiske hændelser.  

Hvad kan man selv gøre?

Sorg kan ikke løses med en enkel metode, men nogle ting kan støtte processen.

Det kan hjælpe at:

• give sorgen plads uden at vurdere den som rigtig eller forkert
• tale med mennesker, der kan lytte uden at ville fikse
• fastholde en enkel døgnrytme
• spise og sove så regelmæssigt som muligt
• tage praktiske opgaver i små bidder
• skrive tanker eller breve til den mistede
• skabe ritualer eller markeringer
• undgå total isolation
• søge hjælp, hvis sorgen bliver fastlåst eller farlig
• være særlig opmærksom på alkohol og rusmidler som regulering

Det er normalt, at sorg tager tid. Det er også normalt, at den ændrer sig og vender tilbage i bølger.

Hvornår bør man søge hjælp?

Det kan være relevant at søge hjælp, hvis sorg, tab eller traumer bliver ved med at påvirke hverdagen i betydelig grad, eller hvis reaktionen føles for overvældende at bære alene.

Det gælder særligt, hvis der er:

• vedvarende intens længsel eller fastlåst sorg
• stærk skyld, skam eller selvbebrejdelse
• flashbacks eller mareridt
• undgåelse af alt, der minder om tabet
• betydelig social isolation
• manglende evne til at fungere i hverdag, arbejde eller skole
• vedvarende søvnproblemer
• misbrug af alkohol, medicin eller rusmidler
• depression eller håbløshed
• selvmordstanker
• selvskade
• traumereaktioner efter voldsomt eller pludseligt tab

Ved akutte selvmordstanker, konkrete planer, selvskade eller fare skal der søges akut hjælp via egen læge, lægevagt, psykiatrisk akutmodtagelse eller 112.

Sorg, tab og traumer hos Mentalt Helbred

Hos Mentalt Helbred tilbyder vi specialiseret hjælp til sorg, tab, traumatisk sorg og traumerelaterede reaktioner hos unge og voksne. Vi arbejder nænsomt og fagligt grundigt med både den konkrete tabsoplevelse, personens livshistorie, aktuelle funktion og eventuelle samtidige psykiske vanskeligheder.

Vores tilgang er ikke at sygeliggøre almindelig sorg. Vi hjælper med at skelne mellem naturlige sorgreaktioner, fastlåst sorg, depression, PTSD, kompleks PTSD, belastningsreaktioner og andre psykiske vanskeligheder.

Behandlingen kan omfatte støttende samtaler, sorgbearbejdning, traumefokuseret behandling, familie- eller pårørendeinddragelse, psykoedukation og psykiatrisk vurdering ved behov.

Målet er at skabe et trygt rum for sorg og tab, reducere traumets greb og hjælpe den enkelte med gradvist at finde fodfæste, mening og bæredygtig funktion i hverdagen.